View full video

Historien om Magni®

Opfinderen bag Magni ®


Opfinderen Carsten Wu Sønderskov har haft sclerose i mange år, hvilket har gjort ham afhængig af en stok. Selvom stokken hjælper ham med at komme rundt, så har den også skabt mange udfordringer, fordi han ofte oplevede at "mangle en fri hånd" eller at stokken væltede mens han kortvarigt brugte begge hænder. Carsten Wu Sønderskov fandt heldigvis en løsning på problemerne, som stokkebrugere i hele verden nu kan benytte sig af.

Fra ide til produkt


Carsten Wu Sønderskov beretter:

"En dag er jeg på indkøb i et supermarked. Jeg skal til at betale og stiller stokken fra mig for at kunne bruge hænderne, hvorefter den vælter - som så mange gange før. Det er en af de dage, hvor jeg ikke kan bukke mig ned, så jeg må bede en anden kunde om at samle min stok op for mig. En irriterende situation.

På vej hjem tænker jeg, at der burde findes noget, som kan afhjælpe situationen, og inden jeg når hoveddøren, er idéen til Magni® begyndt at tage form i mit hoved. Jeg går direkte på ’værkstedet’, og et par timer senere er første udgave af Magni lavet. Allerede fra den første prototype var det en befrielse af bruge den.
Sidenhen er den første prototype blevet rettet til og forbedret mange gange. Jeg viser den på et tidspunkt til min fysioterapeut, som begejstret svarer: “Den skal ud i verden. Der er mange andre, der kunne have glæde af Magni”.
Jeg er glad for at den opfordring blev fulgt. Jeg bruger selv min Magni® hver dag og det er mit ønske, at stokkebrugere verden over vil få lige så stor stor glæde af den, som jeg har."